Del 7
Kadavere, barndomsminder og drugrape
Kadavere, barndomsminder og drugrape
Lyset blev tændt og den sidste techno musik blev slukket. Dørmændene havde givet op og de sidste tilbageværende gæster var de tre helte, der igen lukkede og slukkede en techno fest, som de helte de en engang er.
Efter en lille sludder om festens endeligt, bestemte Thilda sig for at Rainbow Six ”den sidste dør fra Technofesten”.
Heltene var ikke forberedt på det syn der mødte dem på den anden side. En form for forrådskammer åbnede sig for heltene. Det flød med afhuggede lig dele, kadavere og des lige fra alt fra humans til halvlings. Efter en heroisk indsats lykkedes det heltene at redde 5 fortabte sjæle fra forrådskammeret, selv om ”de 5” var i yderst dårlig stand.
Endnu en overraskelse skulle vise sig at se dagens lys. Fez blev fyldt med gensynsglæde, da hans gamle nemesis, ”Kaldorius Nattskygge”, kendt i folkemunde som ”Natt-Ill”, dukkede op blandt de overlevende fra forrådskammeret.
Fez forklarede at det hele bundede i en gammel fejde om ære og vanære og at ”Natt-Ill” var grunden til Fez´s endeligt i Det Gyldne Hof. Historien blev bedre og bedre, vildere og vildere og Leroy og Thilda blev en smule mistænkelige omkring historiens rigtighed. Det skulle dog vise sig, at historien i den grad hold vand (efter Thilda slog en nat 1) og de tre helte var derfor igen i samme båd. Heltene fortsatte derfor med at bagtale ”Natt-Ill”, lige som han ved enhver lejlighed fik onde øje sendt sin vej.
Det var en lille uenighed omkring hvorvidt ”Natt-Ill” skulle henrettes på stedet eller tages med til byen så retfærdigheden kunne ske fyldest. Hjulet skulle igen vise sig at være sandhedens orakel, og ”Natt-Ill” blev derfor kneppet og bagbundet. Thilda blev meget overrasket over dette da hun hårdnakket påstod, at hun havde sagt kniplet og ikke kneppes, men den hoppede Leroy og Fez ikke på.
Fez var naturligvis ravende uenig med hjulet og forsøgte sig med bandana og gøppen på skrå, men hjulet er nu engang øverste myndighed…
Heltene fandt hurtigt en kærer, som ”de 5” kunne transporteres på. De fleste manglede fødder og deslige.
Herefter gik turen mod Arabell og forventet ankomst til hyldest, gaver og taler.
Ved ankomsten til byen, er det tydeligt, at alting ikke var som det burde være. Der var ”fremmede” over det hele uden for byens mure og ved henvendelse til byporten, blev heltene nægtet adgang. Fez gjorde hvad han var bedst til og truede med at sladre til Amanda, hvis vagterne ikke lukkede dem ind i byen. I samme moment genkender den ene vagt én af ”de 5” og udbrød spontant: ” Men det er jo Annas datter!”. Den unge mø fremstammede: ”Ja, det er jeg. Luk heltene ind, men sørg ekstra godt for ham der…”, Den smukke unge mø pegede på Leroy. ”Det var ham der redede mig fra den sikre død”.
Dørene til byen blev herefter slået op og heltene fik deres retmæssige velkomst. Trompeter, konfetti, lovprisning, bifald og hujen fyldte velfortjent gaderne. Man kunne sågar blandt tilskuerne høre udtalelser som; ”havde det været Kasper, Jesper og Jonatan var de aldrig lykkedes med at redde nogen” og ”det er tydeligt at Leroy må være den bærende kraft i gruppen” og ”Er det sådan en halvelver ser ud” og ”hende den lille er… eller vent, er det en mand”.
Kaptajn Lang Ley mødte heltene ved Arabell Kro Nr. 1 og fortsatte lovprisningen af heltenes gerningen. På byens vegne, ville kroregningen for aftenens fejring blive betalt med skatteydernes penge.
Ambasadør Amamda kom til kroen og gensynsglæden mellem hende og ”Natt-Ill” var ikke til at tage fejl af. Amanda fik sit bedste gæsteværelse gjort klar til ”Natt-Ill”. Det var tydeligt at Fez stille med sikkert blev gennemvædet af had og irritation men også en lille ophidselse.
På baggrund af dette blev heltene enige om, at kroen var et godt sted at tage ”Natt-Ill” af dage. Og gerne nu, lige nu. Fez og Thilda udtænkte en snedig plan om at liste lidt pik i munden på ”Natt-Ill” og derigennem forårsage et hjertestop. Planen blev udført med enorm præcision og uden en sjæl lagde mærke til det. Den var dog gal med måleenheden, hvorfor ”Natt-Ill” ikke som sådan fik hjertestop, men derimod tog sig 6 dages søvn i streg.
Under fejringen af heltene tog krofatter Korrin ordet. I dag var dagen, hvor et nyt maleri skulle pryde væggen på kroen. Et maleri med helte af en anden verden.
Maleriet skulle dog vise sig at være af Kasper, Jesper og Jonatan, hvilket resulterede i et godt gammeldags slagsmål på kroen. Med et klap på skulderen fra Fez, fik Leroy klaret ærterne og tåben der pustede sig op måtte tage en spontan lur på gulvet. Roen kunne igen sænke sig over kroen.
Herefter bekendtgjorde Fez endnu en gang sine skumle planer mod ”Natt-Ill”. Heltene var naturligvis 100% bag beslutningen om at henrette ”Natt-Ill” så snart lejligheden bød sig. ”Natt-Ill” havde alligevel aldrig været en speciel god ambassadør for rapmusikken.
Herefter blev der gamblet, snydt, festet og danset til den lyse morgen.
Da heltene vågnede op af dagen, kunne de konstatere, at Fez endnu en gang havde reddet dagen. I køleskabet stod 3 øl, uden kapsel, klar til at tage de værste tømmermænd.
Herefter stod den på bacon og shots og heltene pakkede sammen for at fortsætte deres eventyr. Bravo Helte, Bravo.
Men men men!! Uden for kroen blev heltene mødt af en større forsamling. Eller, der var i hvert fald Linda Longglass og fire af hendes bedste mænd. Linda forklarede hoverende, at hun siden Rislebjerg havde jagtet heltene. Lindas tøj var flammende og samme farve som lynet der slog ned i Rislebjerg for dage siden. Linde gav heltene et ultimatum. Følge med frivilligt eller følg med bevidstløs. Valget var heltenes.
Men men men!! Heltene lod sige ikke fange uden en kamp! Fez fremmanede en diligence mellem dem og Linda, som skabte lidt grå hår hos DM, hvis han ellers havde hår.
Det gik dog hverken værre eller bedre, and at Leroy, bevidstløst, gik i gulvet, efter lidt DM snyd vel at mærke. Fez og Thilda kom naturligvis Leroy til undsætning og det resulterede i, at de alle tre blev taget til fange….