Vi møder vores helte en sen eftermiddag, hvor de starter deres triumftog igennem byen som de sande helte – En klasse over taberne K, J & J, som forlod byen med halen mellem benene.
Første stop er smeden Torstein (Johanne?) som stolt overdrager en nittevest til Leroy – en god opgradering omend mere funktionel end fashionabel. Men smag og behag er forskelligt og i monsterjægerkredse er stilen nok ikke ulig en sen aften i et Berlin dark room.
Efter lidt opmuntrende ord fra smeden omkring at fortsætte sejrs-runden over til sheriffen og et løfte fra hende om ikke at afsløre overraskelsen over heltenes hjemkomst, tager sejrherrene en hurtig huddle for at bestemme dagordenen for mødet med sheriffen. Der er bred enighed om at der er ugler i mosen og for offentlighedens ve og vel er det tvingende nødvendigt at diskret få adgang til det forbudte kammer (husets – ikke Lones).
Efter en snak med lutter roser og faste håndtryk fra hr. Betjengt og hans tryglen om at de køber endnu et eventyrbevis, så byen fortsat kan nyde godt at deres bedrifter, tager vores helte endnu en team huddle.
Der klækkes planen om hvordan de kan afsløre de misædere, som gennemsyrer den idylliske by. Thilda's ivrighed trækker dog med mordbrand, men Fez’s rolige lederskab får dem på rette spor.
I et intermezzo af samtaler med Pedo-Preben, børnehjem, vildsvin med fakler og retningsskifte, afledning, usynlige monsterjægere og Fez’s genialle betragtning omkring byens drikkevandsforsyning fortsætter eventyret i undergrunden.
Desværre for Leroy og Fez, er Thilda endnu engang ikke opmærksom på gruppens velbefinden og det skaber både faldskader og forgiftning. Dog stifter de bekendtskab med præstepik og dens mulige anvendelser.
Efter en sejrsgang igennem undergrunden støder de på et hemmeligt kammer, hvor sheriffen og en af verdens mest magtfulde troldmænd holder hof. Efter sheriffen forlader kammeret konfronterer gruppen troldmanden med hans ugerning og han forlader hurtigt rummet en sky af frygt og præstepik. Vores helte er kommet for at gøre status på den kriminelle undergrund!
Bag ved den store dør er et rum fyldt med endnu flere kriminelle, som må knuses under heltenes retfærdige hæl uden større palaver – endnu en overvældende sejr. Som symbol på deres nederlag bruges de som dørstopper, det ultimative nederlag for byens afskum.
Med godt mod og stor tapperhed bevæger byens frelsere sig længere ind i hulen; søgende efter mere retfærdig.