Efter heltene havde sat godt og grundigt rav i den i fængslet og lokket de dumme fangevogtere væk, satte de kursen direkte mod Katharina Bukkens kontor. Leroy var igen snarrådig og satte fælder, hvis der nu skulle komme nogen efter dem – godt tænkt – Bravo Leroy, Bravo.

Ved ankomsten til Bukkens kontor var hun for at sige det mildt, skide sur! Hun holdt en semi fin tale og heltene fornemmede det hele bundede i, at hun i bund og grund var bange for de snupper hendes hammer, og det forstår man jo godt. Heltene havde egentligt snakket om, at finde en fredelig løsning på det hele, men Bukken valgte at lave en Kasper, Jesper og Jonathan reference, og så var der ingen vej udenom – initiativ!!

Heltene overvejede kort at smutte fra det hele, men Bukken trykkede på hendes ”skurke knap” under bordet, og jerngitre lukkede dem inde på kontoret…

Leroy tænkte igen hurtigt og lysekronen der hang fra loftet blev skudt ned og distancen mellem Bukken og heltene blev udslagsgivende. Thilda fik følgeskab af en Flumph der pludselig blev fremmanet ud af den blå luft, hvorefter den sprang i luften. DET gjorde mega naller (3 skade - avav) og Bukken blev herefter aldrig sig selv igen.

Det var dog tydeligt at Bukken satte sin lid til sin hammer. Hun talte med den og ytrede fraser som ”min hammer sulter” og ”hvad er dog det for et vanvittigt party” og ”bare Leroy ikke rammer med sine vilde pile”.  

Den sidste del gik i opfyldelse, men så var det godt der var tre helte og ikke kun Leroy.

Bukken pegede hammeren mod Fezz og Thilda, den summede, sprøjtede lyn og ild og gjorde pænt naller!!

Heltene så, at hammeren drænede energi fra sin bærer og løbende mistede sin styrke. Sejren var inde for rækkevidde.

Heltene gjorde kort proces med Bukken og opdagede, at hammeren efterfølgende lå og ulmede. Det var tydeligt, at der var andre kræfter på spil. Kræfter som heltene ikke helt forstod. Fezz pakkede hurtigt hammeren sammen – uden at røre ved den og gemte den af vejen.