Del 5

Vi møder heltene kort efter at have frigjort Amaliedollerup. Heldigvis har pacificeringen af Morten Munk gjort byens zombiebeboere mere medgørlige. Blandt den skurkagtige præsts ejendele finde heltene en dagbog, der beskriver Munks’ forfald til mørket og Sha, og lidt blandet habengut han har samlet gennem årene. 

På vej videre slår et pink lyn ned i retning mod Rislebjerg. Gennem sin store trolddomsviden deducerer Fez at det sandsynligvis er noget rejsetrylleri, magi der er et godt stykke over hans paygrade, og heltene iler derfor videre mod den nærmeste storby for at forsvinde i menneskemængderne inden skattefar kommer efter dem.

Det er en lystig aften på Arabel Kro Nr. 1, og Fez får rigeligt med vin indenbords, hvilket bevirker en længere udredning omkring de dragefødtes fortrinligheder, samt løfter til Tilda om en grundig indføring i emnet når et passende eksemplar forefindes.

Heltene beslutter sig næste dag at lidt retail therapy er på sin plads, men erfarer desværre på det lokale marked at de surt optjente penge de stjal fra Rislebjerg er mærkede af skattefar. Det viser sig byens handlende har en dims, der fortæller dem om penge de modtager er mærkede således, og heltene udklækker derfor en snedig plan for at få adgang til netop sådan en dims fra en lokal tumpe, læderhandleren Terry, mod en chailatte med renter fra Fez (hvad end det så betyder). Desværre skal det viser sig Terry ikke er til den slags, så heltene må ty til andre muligheder

Efter en rum tid finder heltene et etablissement af en lidt mere tvivlsom karakter, kroen Slumrekrogen, hvor de går i gang med at undersøge muligheden for at leje sådan en dims, men de erfarer hurtigt at ordensmagten har lugtet lunten (nok ansporet af Terry). Der følger en heltemodig flugt, og det lykkes med snu, snilde og smidighed heltene at gøre osten helt rundtosset, hvorefter de roligt kan vende tilbage til deres foregående ærinde. På slumrekrogen falder de i snak med Luskede Lukas, en halvskaldet halfling, som mod et glas rose og lidt mønt peger heltene i retning mod Regnemaskinen Ragnar. Desværre er lovens lange arm bekendt med Ragnar’s sidegeschæft som hvidvasker, og heltene stifter kort efter bekendtskab med Kaptajn Langley (i folkemunde Koptokaf). Trods ihærdige forsøg på overtalelse fra Leroy må heltene en tur på stationen. 

Heldigvis for heltene bliver deres uretfærdige anholdelse afbrudt af ingen ringere end baronessen Amanda af Arabel, der uden tvivl må have hørt om heltenes store bedrifter, hvilket måtte have ansporet hende til at opsøge deres hjælp. Ja nogle kunne måske tænke at selve anholdelsen blot var et skalkesjul for at få de ukuelige heltes opmærksomhed.

Heldigvis for Amanda er heltenes lune hjælpsomt (ulig de såkaldte helte der tidligere havde besøgt Arabel, Kasper, Jesper og Jonathan), og de indvilliger i at undersøge den førnævnte Karens (som viser sig at være Amandas kusine) datter, Camilla Martins forsvinden. Der går rygter om orker, men Camilla har været kendt for at samle urter ved stendyserne uden for byen.

Da heltene opsøger stendysen er der noget mystisk på færde, med mudder, gløder og damp. Da Leroy nærmer sig for at kigge på det skyder tre grusomme mefitter. Det er heldigvis en smal sag for heltene at klare, og de kan i ro og mag fortsætte deres undersøgelser. Det viser sig dyserne gemmer på en hemmelighed, når man træder ind i midten af dem befinder heltene sig i et rum hvorfra en portal fører til Fae riget. 

De bydes velkommen af en stor statue, som erklærer at kun den smukkeste kan lukke portalen. Det er jo selvfølgelig en subjektiv vurdering, og det kræver nogle gode fornuftige bud fra heltene samt en del tampen af vildfarne Satyrer før heltene snedigt får lukket portalen og i samme greb Statuens rappe kæft. Således besejrer heltene den onde Fae portal, der tilsyneladende er sat i verden for at lokke unge skønjomfruer i fordærv, og forhindrer derved at Arabels i forvejen tvivlsomme ungmø befolkning lider yderligere forfald, om end de må erkende at Karen nok ikke får Camilla Martin at se igen.

Amanda er lettet og meget imponeret over heltenes heltedåder indtil nu, og virker ikke sønderknust over tabet af Camilla Martin. Som næste punkt på dagsordenen beder Amanda heltene om hjælp med at tackle de slemme orker der stjæler folk i byen. Desværre er det eneste nogenlunde pålidelige vidne til orkernes færden en herre ved navn Rasmus, som heltene finder i en spændetrøje på det lokale sanatorium. Det rabler for Rasmus, men Fez får ved hjælpe af noget tanketrylleri alligevel noget brugbart ud af ham.

Det viser sig de orker der er tale om her er nogle små hidsige sataner der ynder at bruge lilla bodypaint, bor i en gravhøj ude i skoven, og elsker høj trommetechno. Kort efter får heltene besked om at selvsamme orker er set omkring Arabels torv, og heltene drager derfor heltemodigt afsted for at undersøge. Gennem et åbent vindue erfarer Leroy at orkerne forsøger at tage nogle lokaler halflings (ja dem er der mange af i dette afsnit) til fange, og heltene skrider ind og gør kål på de lilla orker. Desværre har orkerne allerede gjort kål på de tilfangetagendes yngel i det næste rum. Efter lidt grundig ligskænding erfarer heltene at orkerne er tatoveret med et ’K’ på kroppen.